Min baggrund
Jeg er 44 år gammel, født og opvokset i Skibbild. Sammen med mine forældre, min far som var murer og min mor som var dagplejemor. Jeg har en lillebror og en storesøster.
Hvor bor jeg
Jeg har siden 1999 boet i Hammerum. Jeg bor med min mand Jimmy. Vi er en sammenbragt familie, med dine, mine og vores barn. Jeg har 4 børn + 2 bonus børn, de er i alderen 8 år til 26 år. 2 piger og 4 drenge. En dejlig stor flok.
Mor, farmor og mormor
Jeg blev mor allerede som 17 årig, men det har aldrig været en hindring for at opnå de mål, jeg har sat mig i livet til nu. Det har kun gjort mig stærkere til at kæmpe for de ting jeg tror på. Og fantastisk at jeg allerede som 44 årig, kan have de flotte titler som farmor og mormor.
Uddannet frisør – og nu selvstændig
Jeg har siden 2000 arbejdet som frisør, i Brande og i Ikast, og har siden 2007 være selvstændig. Jeg har min lille salon i Hammerum, jeg har en ansat, og har gennem de seneste år uddannet to frisørelever. Jeg er udlært på Teknisk Skole i Herning.
Fritiden
Fritiden bruger jeg på at være sammen med familien, vores børn, svigerbørn, børnebørn og venner. Jeg elsker madlavning og kagebagning. Elsker sommerhusture eller shelters. Og en gåture i naturen med min hund.
Frivillig i borgerforeningen
Jeg sidder i borgerforeningen i Hammerum/Gjellerup på 3. år, kan godt lide at være med til at få ting til at ske, og udvikle sig. Gøre ting som gir´ glæde og god energi og dejlig samvær. Jeg er bestemt ikke bange for at tage fat.
Bestyrelsesmedlem
Jeg har også de seneste tre år været aktiv i Hammerum-Gjellerup Venstrevælgerforening. Jeg synes det er super vigtigt at bakke op lokalpolitik og jeg vil gerne tage ansvar for det område jeg lever og arbejder i. Hammerum Gjellerup er i dag repræsenterer i Herning Byråd, det skal vi også være fra 2022. Derfor har har jeg sagt ja tak til at stille op som kandidat til kommunalvalget. Du kan hjælpe mig og Hammerum Gjellerup ved at give mig din stemme den 16. november 2021.